Oplever du, at dine tanker kører i ring, og at du har svært ved at finde ro – særligt når du har allermest brug for det? Tankemylder kan være en reaktion på stress og uro og føles som et sind, der ikke kan finde pause. Jeg tilbyder nærværende og tryg støtte, hvor vi sammen undersøger, hvad der fylder, og hvordan du kan finde mere ro – både i løbet af dagen og når du skal sove.

Hvad er tankemylder?

Tankemylder kan være noget, mange oplever i perioder med pres og overstimulering. Det beskrives ofte som et hoved, hvor tankerne farer afsted, afbryder hinanden og nægter at falde til ro. For nogen fylder det mest i løbet af dagen. For andre er det især tankemylder om natten, der gør det svært at sove eller blive i søvnen. 

Tankemylder kan opleves som en indre uro eller støj. Det kan være tanker om alt det, man skal nå, har glemt eller føler sig bagud med – eller en vedvarende tvivl på sig selv. Mange fortæller, at de føler sig udmattede uden rigtig at kunne hvile. Symptomer på tankemylder kan altså vise sig på mange måder.

Få behandling af tankemylder

Når stress påvirker krop og tanke

Tankemylder og stress hænger ofte tæt sammen. Når kroppen og nervesystemet er belastet over længere tid, kan det blive svært at finde ind i ro og nærvær. Tankerne kan blive ved med at køre – selv når du gerne vil holde pause.

Tegn på, at tankemylder påvirker dig, kan blandt andet være:

  • Søvnbesvær eller uro ved sengetid
  • Træthed, selv efter hvile
  • Svært ved at koncentrere sig
  • Indre uro eller rastløshed
  • Fysiske spændinger, trykken i brystet eller hjertebanken

Hvis du oplever nogle af disse reaktioner, er du langt fra alene. Det kan være en naturlig respons på langvarig overbelastning – og samtidig en invitation til at stoppe op og lytte.