Måske ligger du vågen længe, før du falder i søvn. Eller vågner du midt om natten og har svært ved at finde ro igen? Søvnbesvær er noget, mange oplever – og det kan med tiden gå ud over både humør, koncentration og energi.
Jeg tilbyder støtte og samtaler til dig, der længes efter mere ro i kroppen og en nattesøvn, der føles naturlig og genopladende. Mange, jeg hjælper, bor på Nordfyn, i Odense, Kerteminde, Assens og i området omkring – men du er velkommen, uanset hvor du bor.
Søvnbesvær – når kroppen ikke vil finde ro
Søvnbesvær kan skyldes forskellige ting. Måske tager du arbejdet med hjem i hovedet, du kan have svært ved at sige nej, og du glemmer at prioritere dig selv og lade op. Det kan også skyldes forskellige bekymringer, der tager plads, når alt omkring dig bliver stille.
For nogle hænger søvnbesvær og stress sammen. Når kroppen er belastet over længere tid, kan det være svært at finde hvile – selv når du føler dig træt. Det er ikke et tegn på svaghed, men en naturlig reaktion fra et nervesystem, der har været på overarbejde. Hvis du tager hånd om problemet nu, kan du også forebygge eventuelt stress.
Book behandling mod søvnbesvær
Søvnbesvær og tankemylder
Søvnbesvær på grund af tankemylder er meget almindeligt. Det kan være tanker, der kredser om dagen, uafklarede beslutninger eller noget helt tredje. Når stilheden sænker sig, kan det være svært at undgå, at tankerne fylder mere, end vi ønsker. Måske forsøger du at tænke dig til ro – men det ender med at holde dig vågen.
At forstå hvad der sker, og finde andre måder at møde tankerne på, kan være første skridt mod en bedre søvn.