Hvad kan jeg hjælpe dig med?
Uanset hvad der har udløst din stress, er du velkommen. Stress handler ikke kun om travlhed – men ofte om overbelastning over tid. Jeg hjælper dig med at finde ro, overblik og retning igen – i et trygt og fortroligt forløb.
Jeg kan støtte dig, hvis du f.eks.:
- Føler dig udmattet, overvældet eller har svært ved at mærke dig selv
- Er sygemeldt eller tæt på at blive det – og har brug for støtte til at finde vej
- Har stresssymptomer som tankemylder, uro i kroppen, søvnbesvær, hukommelsesproblemer mv.
- Er belastet af alvorlig fysisk sygdom – eller lever med langvarige smerter, hvor det er vigtigt, at du forvalter din energi, så du oplever en større balance
- Er pårørende til en syg partner, forælder eller ven og føler dig drænet, men er nødt til at være den stærke
- Er forælder til et barn/ung med mistrivsel og kæmper for at holde sammen på hverdagen
- Føler dig alene med et stort ansvar – uden pauser eller plads til dig selv
I stressvejledningen arbejder vi bl.a. med:
- At forstå dine stressreaktioner og finde din vej ud af dem
- At skabe realistiske pauser og bedre grænsesætning
- At finde balancen mellem det, du skal – og det, du kan
- At styrke dit indre kompas og din mentale trivsel
- At støtte en tryg og bæredygtig vej tilbage til dit arbejde – hvis du er sygemeldt. Alternativt sikre støtte til gode aftaler med din arbejdsplads, så du undgår en sygemelding
Jeg er nærværende og empatisk og vil gøre mit absolut bedste for, at du føler dig tryg under forløbet og ved, at du gradvist vil opbygges og komme igennem! Kontakt mig direkte via 91 54 50 74 eller kontakt@naervaerinuet.dk